Af MORTEN K. THOMSEN, Version2

Datalogistuderende Christian Panton har som et hobbyprojekt sat sig for at dokumentere sikkerheden i det kommende Rejsekort. Dommen falder hårdt: ’Håbløst lavet.’
Sikkerheden på det kommende Rejsekort får hårde ord med på vejen fra Christian Panton, der er e-science studerende ved DIKU på Københavns Universitet.
Med hjælp fra internettet og en billig RFID-reader/writer har han gravet i Rejsekortets sikkerhed og fundet ud af, at to ud af tre sikkerhedsbarrierer allerede er brudt ned, og det kun er et spørgsmål om tid, før det sidste bolværk ryger.

