Too Cool for Internet Explorer

Jakob Stegelmann i Åbent Interview

Jakob Stegelmann, bedst kendt fra Troldspejlet på DR, er gået med til et åbent interview med Datalogisk Institut. Kulturen på DIKU har dybe rødder i computerspil, tegneserier, sci-fi bøger og film-klassikere, og Jakob Stegelmann har med sine programmer været med til at dyrke og udvide disse interesser hos mange af os. Nu får du muligheden for at stille dine egne fantasifulde spørgsmål til ham og få svar fra en guru, der i mange år har fundet og fortalt om det bedste underholdning for alle aldre.

Han er redaktør og vært på tv-programmet Troldspejlet, der kan fejre 21 års jubilæum næste måned, og tidligere på filmmagasinet Planet X, der omhandlede gamle B-film. Han har altid haft stort engagement i at udbrede fiktion og kunst der nogle gange er blevet marginaliseret, hvilket har vundet ham priser og en solid fanskare af ligesindede, der blandt andet holder til her på instituttet. Skriv dit spørgsmål eller din kommentar i denne artikel og redaktionen vil efter deadline fredag d. 29 januar udvælge de bedste til besvarelse.

Ohm's billede

Uenighed...

Det er klart at du ikke selv kan nå at anmelde alle de bøger, spil, film osv. I har i Troldspejlet hver uge. Er du nogen gange uenig i det 'dine' anmeldere er kommet frem til? Har du på noget tidspunkt siddet og skulle anmelde en bog, film eller et spil og tænkt "sikker da noget høvl"?

Spillene var sgu' bedre i gamle dage

Min ungdom blev i stor stil præget af min SEGA-master system konsol, og anmeldelserne af spillene til den var en af grundenen til at jeg begyndte at se Troldspejlet.

Her mange år senere ser jeg selvfølgelig stadigvæk Troldspejlet, men jeg kan ofte blive grebet af nostalgi, og kunne godt tænke mig at vide om du også en gang imellem kommer til at tænke på, at "spillene var sgu' bedre i gamle dage".

Dromi's billede

Nu har du jo alle dage

Nu har du jo alle dage været kendt som ham der andmelder alt indenfor film, spil, bøger og tegneserier, men har du nogensinde selv haft en idé til et spil/film/bog/etc. som du godt har kunne tænke dig at realisere (eller måske allerede har realiseret) ?

jakob's billede

Hvad er din baggrund?

Hvad er din uddannelsemæssige baggrund, og hvordan hænger den sammen med dit arbejde som anmelder og studievært.

Laver du andet end Troldspejlet?

Hvad har dine største

Hvad har dine største oplevelser været i.f.m. presse-events/fankultur/spilmesser (E3, D3, Blizzcon etc.)?

Er der nogen produkter som du synes har været særligt oversete, og stadig vil anbefale at man oplever den dag i dag?

Du har længe været landskendt, men tilsyneladende som en person der er usædvanligt jævnbyrdig med sine fans, og først og fremmest deler deres passion. Hvad slags oplevelser har du haft som berømthed?

Du har altid repræsenteret nørdede nichekulturer. Hvordan har du fundet din vej til landsdækkende tv, og har du oplevet meget skepsis undervejs?