To KU-hold er blandt de ti finalister i Københavns-regionen i Venture Cup. Desuden deltager en KU-studerende på et tværfagligt hold sammen med RUC-studerende i Region Sjællands finale. Finaledeltagerne er valgt blandt 200 indsendte forretningsideer fra danske studerende.
Michael Bak, der er regionsleder for Venture Cup København, er glad for det er gået godt på KU: ”Den viden og de særlige kompetencer, der udvikles på KU er uhyre væsentlig for samfundet, både nu og i fremtiden. Derfor jeg glad for, at de studerende støtter op om et initiativ som Venture Cup, som kan hjælpe med at skabe bro mellem universitetsverdenen og erhvervslivet.” siger han.
De to KU-hold i den storkøbenhavnske finale er:
- Protein Orbit Tracker (KU/DTU) New means of protein identification and drug screening
- Wölwa Group (KU) Estimation tool for large IT projects
KU hold I Sjællandsfinalen:
- Particlenon window (RUC/DTU/CBS/KU) Windows with particulate filters
Finalen afholdes torsdag den 11. december i Alexandersalen, Københavns Universitet, Bispetorv 1- 3.
Om Venture Cup:
Venture Cup er universiteternes fælles konkurrence for idéer og forskning med forretningspotentiale. Konkurrencen organiseres af seks danske universiteter (AU, CBS, DTU, KU, RUC og SDU) og finder sted hvert år henover studieåret. Deltagerne hjælpes til at udvikle deres ideer til investeringsklare forretningsplaner gennem en serie af workshops samt individuel coaching og feedback fra en professionel jury. Samlet uddeles kontante præmier for over en halv million kroner i løbet af konkurrencen. Knap 500 studerende deltog i Venture Cup 08/09, og over 50 virksomheder er startet siden den første Venture Cup i 2000.
Venture Cup drives for universitetsmidler med støtte fra private sponsorer (Novo, Awapatent, Danfoss og Ernst & Young) samt offentlige midler (bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Selvstændighedsfonden). Over 100 investorer og rådgivere bruger frivilligt deres tid på at være jurymedlemmer eller coaches for de deltagende hold, og hvert år modtager en håndfuld projekter betydelige investeringer efter deltagelse i konkurrencen.

