Too Cool for Internet Explorer

Printere

Denne guide er meget begrænset, ønskes viden om yderligere printerfunktionaliteter kan du læse manual siden for lpr, man lpr. Der findes desuden en mere udførlig gennemgang af mulighederne her: http://www.cups.org/documentation.php/options.html

Priser

  1. Sort/hvid print koster 0,5 kr. per side.
  2. Farveprint koster 2,5 kr. per side.

Printerkvote
Med en konto på DIKUs system følger en printerkvote på 125 kr. pr. blok (tidligere 250 gratis sort/hvid print per blok). Ønskes der yderligere print end de udleverede, kan disse købes i Receptionen på DIKU. Stort set alle filer kan sendes til printerne, heriblandt PDF og PostScript-filer.

Ønsker du at se hvor mange penge du har tilbage til print, kan du taste lpracct

Printere
lpracct kan også bruges til at finde de printere du har adgang til. Til dette bruges -p argumentetet, lpracct -p giver følgende liste af printere:

Printers :
----------
m1a : 0.50kr per page
m1b : 0.50kr per page
s0a : 0.50kr per page
s1a : 0.50kr per page
s3a : 0.50kr per page
m1d : 2.50kr per page
s0g : 2.50kr per page
s1b : 2.50kr per page
s2a : 0.50kr per page

De printere der koster 0.50 kr er sort/hvid printere og en pris på 2.50 kr indikerer en farveprinter.

Printer placering
Koden for at finde ud af hvor en printer er placeret starter med bogstaver der indikerer bygningen hvilket er efterfulgt af et tal der indikerer etagen. Det sidste bogstav er en simpel nummering, i tilfælde af at der er flere printere på samme sted.

Koden for bygningen er:

  • m: Midgård på UP-1
  • s: Sydfløjen på UP-1
  • kua: DIKUs lokaler på Amager (bygning 24)

To printere har en ukonsistent navngivning:

  • n1a: eScience
  • n2a: Science-IT (den gamle rygerkantine)

Udskrift fra terminal
Hvis du er logget ind på en terminal eller er logget ind med SSH kan du udskrive en fil med kommandoen:

lpr -Pprinternavn filnavn

Vil man derfor printe på m1b, bruges kommandoen:

lpr -Pm1b filnavn

Vil du printe på begge sider af papiret, benyttes argumentet -o Duplex=DuplexNoTumble:

lpr -o Duplex=DuplexNoTumble -Pprinternavn filnavn

Til tider ønsker man at printe flere eksemplarer ud af et dokument. Dette kan gøres ved at tilføje -Kn, hvor n er antal eksemplarer

lpr -Pm1a -K3 filnavn

Udskrift via SSH
Vil du f.eks. printe filen "report.pdf" som ligger i din hjemmemappe på
din egen maskine skrives:

cat ~/report.pdf | ssh login@brok.diku.dk lpr -Pm1a

Hvor login er dit brugernavn.

Valg af standardprinter
Når du har fundet ud af hvilken printer du helst vil printe på kan du sætte den som din standardprinter med kommandoen:
lpoptions -d printer hvor printer f.eks. kan være m1a

Printerkøen
For at se printerkøen bruges kommandoen lpq. Der ligesom lpr tager et -P argument til at vælge hvilken printer du vil se køen for. Uden at angive en printer vises køen for din standardprinter.

Hvert job i printerkøen har et job-id. Dette kan bruges hvis du gerne vil fjerne jobbet fra køen og her skal du så skrive: "lprm <job-id>". De fleste gange kan du nøjes med at skrive lprm * da du med asterisk vil fjerne alle dine egne jobs (du har ikke rettigheder til at fjerne jobs der ikke er dine).

Printerkvote og speciale

En kommentar til printerkvote: Når man som studerende skal i gang med sit speciale, tilbyder DIKU og Science-IT ekstra printerkvote ganske gratis.