Martin Zachariasen

Under disse turbulente tider, kæmper DIKU for at holde den høje standard trods nedskæringer og outsourcing til KUA og HCØ. Som opfølger på de seneste debatter der har været vedrørende DIKU's fremtid, har vi været ude og interviewe vores institutleder Martin Zachariasen, og spurgt ind til emner, såsom hvorfor vi endnu ikke er flyttet til Amager, og hvordan det kan være DistLab blev nedlagt. Udover dette kommer Martin i interviewet også ind på de fremtidige planer for vores bacheloruddannelse, som i fremtiden forhåbenligt skal lokke flere studerende til.

Dikutal: Vi ved, at du er fra Færøerne, og at du tog din bachelor i computer science på Færøernes Universitet. Kan du fortælle os noget om hvor stort det er?

Martin: Ja, jeg var blandt de første som gennemførte dengang, og af dem var vi kun 4, hvilket jo ikke var særligt mange. Vi havde dengang en basis naturfaglig uddannelse de første 2 år af bacheloren, så jeg har haft noget fysik, kemi og lidt af hvert. Og typisk, når man havde været der de 2 år, tog man til Danmark eller et andet sted for afslutte sit studie.

Dikutal: Hvordan var de datalogiske faciliteter deroppe?

Martin: Det var meget minimalt, men vi havde nogle udmærkede gæsteprofessorer, som kom til Færøerne for at undervise.

Dikutal: Så du er gammel dikufant?

Martin: Ja, historien er jo ganske kort den, at jeg startede min kandidat her på DIKU, som jeg blev færdig med i 95, og efterfølgende min ph.d. i 98. Jeg har forsket i heuristikker og eksakte metoder til at løse flere NP-hårde problemer, og har siden 98 arbejdet på DIKU som adjunkt og lektor og undervist i bl.a. algoritmik. Og så er jeg lige blevet institutleder for et år siden.

Dikutal: Hvordan fik du jobbet som institutleder?

Martin: Det var lidt turbulent. Den tidligere institutleder Jørgen Bansler valgte pludselig at stoppe i januar sidste år, og jeg var viceinstitutleder på det tidspunkt. Vi har 2 viseinstitutledere, som lige nu er Ken Friis Larsen og Jon Sporring, men dengang var der kun mig, da den anden, Fritz Henglein, også valgte at stoppe på det tidspunkt. Dekanen spurgte mig så om jeg havde lyst til at være foreløbig institutleder, hvilket jeg sagde ja til, og da stillingen blev slået op søgte jeg og fik den. Herefter kan jeg så sidde som institutleder i 5 år, da det er en tidsbegrænset stilling.

Dikutal: Ok. Hvad med vores flytning ud til Amager? Er det noget som du kan udtale dig om?

Martin: Haha, ja det er da et godt spørgsmål. Men altså, man kan sige det sådan, at DIKU skal være tilstede på Amager i fremtiden, men det, som vi lige nu kigger på, er om resten af instituttet også skal flyttes. Den langsigtede plan, som blev lagt i 03, var jo, at hele instituttet skulle flyttes, men vi skulle have en ny bygning osv., og byggeprojekterne går vist lidt langsomt for tiden. Det sidste vi hørte var vist noget med 2016 eller deromkring, så det ligger ikke lige rundt om hjørnet. Vi er derfor begyndt at overveje, om vi ikke hellere skal med i byggeprojekterne som foregår her på Nørre Campus for tiden.

Dikutal: Men det er et problem at vi er så spredte. Både med hensyn til undervisning og så meget andet.

Martin: Det er det bestemt, og det er også noget, som jeg har sagt til dekanen og til rektor, at det duer simpelthen ikke. Men vi bliver aldrig helt samlet, for DIKU skal være med på hele KU for at kunne understøtte det tværfaglige arbejde, som eScience og mange andre for tiden arbejder på.

Dikutal: Hvad spåer du om DIKU's fremtid? Får vi flere studerende og mere indflydelse, eller går det den anden vej?

Martin: Jeg håber da selvfølgelig, at det bliver bedre, og at vi får flere studerende. Der er flere sider af sagen, som jeg gerne vil prøve at ridse op.

Revisionen af kandidatuddannelsen er selvfølgelig en side, men en anden side er også vores bachelor uddannelse. Hertil er det svært at sige om man skal tro på, at vi får mange flere studerende ind på den del. Vi prøver da at skabe fokus og gøre uddannelsen attraktiv, det er klart. Vi prøver bl.a. at skabe specialiseringer og gå lidt tilbage til den model, der var før 04 med hovedfag og bifag. Specielt vores relation til matematik har været svag de sidste par år, og for dem, som har lyst til at følge en mere matematik relevant linje, er den mulighed der nu. Jeg kender ikke de præcise tal, men der er faktisk ret mange, som er interesseret i det. Og jeg tror også, at det er en måde, som ville kunne få flere kvinder ind. Det er ikke matematikken som afskrække kvinder men computeren, og der er ret mange kvinder på matematik, så man kunne selvfølgelig håbe på, at det ville være en positiv sideeffekt af en sådan linje, også kaldet “matematisk datalogi” eller “informationsmodellering”.

Udover kandidatrevisionen arbejder vi altså på at skabe klarere linjer inden for vores bacheloruddannelse, nemlig førnævnte Informationsmodellering og Softwaredesign (eller Softwarekonstruktion - vi er ikke helt sikre på det endelig navn), som er de nye buzzwords, vi vil prøve at sælge til gymnasiestuderende. Den første siger noget om at datalogi ikke bare er at kode, og den anden omhandler mere design af store systemer fremfor enkelte små programmer. Vi vil også i fremtiden fokusere mere på projektledelse, og der vil bl.a. blive oprettet et nyt projektledelseskursus her til næste år, som man kan se frem til.

Dikutal: Nu er DistLab blevet nedlagt, selvom at det generelt var en rimelig populær del af DIKU. Hvordan kan det være? Manglede der forskere eller hvorledes?

Martin: Det var en svær prioritering, lad os sige det sådan. Det som foregik (og foregår nu) i den gruppe er lidt forskellige ting. Supercompting var/er en af hoved omdejningspunkterne, og det kan også bruges uden for f.eks. distribuerede systemer, men man kan også brede det ind over andre emner. Sensornetværk, ledet af Philippe Bonnet, var/er en anden del af det. Gruppen var med andre ord lidt fragmenteret, og det var nok det, som gjorde udslaget. Beslutningen var ikke stratetisk anlagt men mere en del af en overordnet beslutning for hele fakultetet. Gruppen nedprioriteres ikke som sådan, selvom det godt kan virke sådan, når der er så få personer under den. En stratetisk beslutning var det derimod at nedlægge området Numeriske Metoder, grundet manglende interesse og at det ligger lidt på kanten af det, som man kan betragte som kerne-datalogi.

Dikutal: Vil vi komme til at opleve mere samarbejde med erhvervslivet nu med alle nedskæringerne?

Martin: Vi vil gerne have et stærkere samarbjede med erhvervslivet, og det har været en svaghed hos os. For studerende er der selvfølgelig muligheder for at lave projekter i samarbejde med virksomheder, og det er der en del, der gør allerede, omend mere eller mindre uformelt. Men vi kunne også godt tænke os at styrke det, som vi kunne kalde for praktik, altså hvor man går ud og arbejder med virksomheder, så man oplever det at arbejde i en del af erhvervslivet. Problemet ved praktik er, at reglerne siger vist, at man ikke må få løn under praktikophold, og der er allerede en del af vores studerende, som er i erhvervslivet og bliver betalt for det. Men så igen ville praktik jo kunne give ETCS og være med til at få folk igennem studiet.

Dikutal: Erhvervserfaring lyder i hvert fald som en god ting. Men hvad med presset som ligger mere og mere på undervisere om at producere flere STÅ? Kan vi risikere at bevæge os hen mod den amerikanske model, hvor udnervisere får karaktergennemsnits-bonuser og indfører flere multichoicetests?

Martin: Med den model vi har i dag, hverken belønner eller straffer vi undervisere, men der vil klart komme mere fokus på det. Som det er lige nu, laver vi ikke statistik på hvor mange STÅ, som en underviser producerer, men det vil vi lave i fremtiden. Vi vil ikke gå så langt, som det du nævner med økonomiske incitamenter. Med hensyn til økonomien, har det mere at gøre med hvordan man organiserer undervisning og uddeler antallet af timer, end billigere eksamener og den slags. Vi vil gå ind og se på hvor meget det koster at have et kursus, og om det står mål med hvor mange studerende, som kommer igennem kurset. Gør det ikke det, vil vi se på om det kan gøres på en anden måde, og om de studerende stadig kan få det samme ud af det.