Jon Sporring

Jon Spooring har været verden rundt og studeret datalogiens verden, for derefter at vende tilbage til DIKU for at undervise og forske. Han er højt rankerende i billedgruppen, hvor han og hans forskergruppe vrider deres hjerner for at give os den nyeste teknologi til animation, billedbehandling og robotters syn. Dikutal fangede ham på e-science for at stille ham de spørgsmål som studerende har brug for at vide:

Dikutal: Har i fester i DIKU's forskningsmiljø på samme måde som blandt de studerende på DIKU?

Jon: Ja, der holdes fester i billedgruppen.

Dikutal: Er der så også, uden at du skal nævne nogle navne, folk som går kolde på samme måde som blandt de studerende på DIKU?

Jon: Haha, folk der får for meget at drikke? hmmm... (* stilhed *)

Dikutal: Kan man tolke stilheden som et ja?.. et lille ja måske?

Jon: Jhaa.. Der bliver selvfølgelig gået til den, men der er jo også sagen om at folk er bliver ældre, så de har prøvet det mange gange før, så de ved godt hvad konsekvensen er. Så der er ikke folk, der ligger og sover under bordene når det er færdigt.

Dikutal: Har du selv sovet på DIKU?

Jon: Nej det har jeg ikke, ikke engang da jeg selv var studerende, jeg var meget, meget målrettet.

Dikutal: Så du var heller ikke en så flittig bruger af Cafeen?

Jon: Altså jeg startede jo i 88, men startede først på datalogi i 89, så det er efterhånden nogle år siden. Dengang havde Naturvidenskabelig fakultet en fælles cafe ovre på Jagtvej, og den var jeg bruger af, selvom jeg boede langt væk... i hvert fald i starten.

Dikutal: Okay så... Er det sandt at du er laktose-intolerant?

Jon: Ja det er sandt? Hvordan har i fået det at vide?

Dikutal: Vi har vores kilder...

Jon: Ved du hvad laktose er?

Dikutal: Ja, det er mælkesukker... Nu ved vi at du også har været ovre I U.S.A. og studere, så kan du fortælle os om det kvindelige køn er ligeså sparsomt set på computer-scientist uddannelsen som herhjemme på datalogi?

Jon: Jeg var jo på et privat forskningslaboratorium i Californien, et utroligt lækkert sted, så der var ikke studerende på samme måde... Der var folk i kitler. Men til gengæld har jeg også været post-doc på Kreta, hvor der ligger det der svarer til DTU, altså Grækenlands Tekniske Institut. Der har de en gruppe der både arbejder med computation og en meget kendt database gruppe også. Der var vi meget mere blandet med de studerende, og der var kønskvotienterne ca. de samme som på DIKU, ligesom i det meste af verden. Undtagen i de arabiske lande, der gider mænd åbenbart ikke studere datalogi.

Dikutal: Så kunne vi godt tænke os at finde ud af om billedbehandlingsgruppen har en nemesis blandt de andre forskningsgrupper på DIKU?

Jon: Nåh det vil i gerne have til referat?

Dikutal: Ja, du kan vælge mellem Algoritme- og optimeringsgruppen, Teori Og Praksis for ProgrammeringsSprog (TOPPS), Distlab eller Menneske-datamaskine interaktion [De er nævnt her]

Jon: Hvis jeg skal nævne dem vi har mindst overlap med, så må det nok være TOOPS-gruppen. Vi har flere gange forsøgt at finde fælles forskningsområde, f.eks. domænespecifikke sprog, men det er aldrig rigtig lykkedes. Med de andre grupper er der væsentligt større overlap, med Algoritmegruppen kan vi jo bruge deres algoritmer og med Distlab-gruppen bruger vi jo deres kæmpe maskiner.

Dikutal: Nåh så de er ligesom jeres håndlangere?

Jon: Hmmm... venner er nok mere det rigtige ord. Der er jo også flere af dem der sidder herovre på e-science.

Dikutal: Hvis vi skulle vende os mod et mere studie-relateret spørgsmål, kan du så nævne nogle kvaliteter hos de studerende i dag, som de ikke havde for 10 år siden, og som har gjort dem stærkere eller svagere?

Jon: Altså man kan tydeligt mærke at der er blevet omdeling af blokkene. Jeg sidder jo i billedgruppen, hvor vi er rigtig, rigtig glade for, at folk har lært analystisk matematik, at differentiere, linear algebra og alle de der ting. Der var en årrække hvor de studerende ikke har haft det med i baggagen. Der har vi nu skruet op for kravene med at man nu skal have haft mat-intro og linear algebra.
Vi kan også mærke, at når vi siger til de studerende at de skal blive færdige, så er der faktisk mange af dem som forstår det. Den fokus der er på at man skal blive færdig og så ud og tjene penge det er trængt igennem.

Dikutal: Så i gamle dage har de studerende haft for meget tid?

Jon: Nej, de har ikke haft for for meget tid, men de har tænkt at de også har kunne få et fedt job og lære meget af det samtidig.

Dikutal: Så er der jo også aktivitetskravene?

Jon: hehe, ja de virker jo også som en pisk.

Dikutal: Okay, her til sidst har du så nogle tanker som du ikke har fået ud?

Jon: Ja ved du hvad jeg tit tænker... altså nu har jeg undervist i Maskinarkitektur i lang tid og det ligger relativt langt væk fra det jeg forsker i. Sådan er det jo, men det er nok også et symptom på afstanden mellem undervisning og forskning, som jeg personlig synes er ret stor. Man skal jo have lært at programmere, men på nær i TOOPS-gruppen, så har langt det meste forskning jo ikke noget med programmering at gøre, programmering er bare det værktøj du udtrykker din forskning i. Det er nok først på studiets 3. år man rigtig kan begynde at snakke forskning. Da jeg først startede på DIKU var C++ lige blevet opfundet og derfor var noget af det der blev undervist i først, i rivende udvikling. Nu er fundamentet blevet mere fast og derfor er afstanden blevet større. Så jeg tror det som studerende er blevet svært at få indblik i hvor mange spændende ting som foregår forskningsmæssigt her på DIKU. Vi har jo nogen utroligt dygtige folk som sidder rundt omkring og tag f.eks. Philippe Bonnet som har hele sin forskning oppe på Grønland, han har simpelthen sensorer som sidder deroppe, men den historie bliver jo aldrig ligesom fortalt.

Dikutal: Ja, der må vi jo se om vi på Dikutal kan få gjort noget ved det. Tak for interviewet.