PPOT

Ud fra en original sammenblanding af computer-kultur og musisk interesse blev bandet "PRESS PLAY ON TAPE" formet på Datalogisk Insititut. Med en fælles forkærlighed for den unikke musik, som de gamle spil til Commodore 64 indeholdte, gik de i gang med at lave rock-fortolkninger af de gamle numre. De er ikke holdt op med at spille, selvom de ikke længere øver på DIKU, og de har netop givet den gas på "Light Event" arrangeret af Caféen? hvor en fanskare af DIKUs dataloger selvfølgelig også var mødt op. I dag arbejder de alle indenfor computerspils-industrien, hvor kreativitet og datalogi følges ad. Blandt de titler de har arbejdet med kan nævnes "Hitman" og "Kane & Lynch", og udover deres jobs som spil-udviklere er et tredje album også i gang med at blive kogt sammen.

Har den retning i har valgt i erhvervslivet været påvirket af, at I lavede et band sammen på DIKU?

Nej, det er nærmere modsat: Vi har alle haft en passion for spil som har ført til at vi gerne vil beskæftige os med det professionelt og som hobbyprojekt i vores fritid.

Kan I hver især fortælle kort om, hvilke projekter i arbejder med på jeres jobs uden for bandet?

Det er typisk fortroligt hvilke projekter der arbejdes på i spilbranchen. Søren, Uffe og Andre arbejder for Deadline Games, der netop har udgivet Watchmen; alle tre har arbejdet på det projekt. Jesper og Martin arbejder på casual games på en række mere eller mindre underlige platforme i firmaet NDS. Theo har arbejdet på Hitman 4, Kane & Lynch, Mini Ninjas samt to kommende spil fra Io Interactive, men forlader snart Io til fordel for Saxo Bank.

Hvorfor øver I ikke på DIKU mere?

DIKU savner plads, og kælderen skulle bruges af revygrupperne og til noget undervisning. Derudover har en af os et hus, hvor vi har mulighed for at have en mere permanent øveopstilling, som vi ikke skal sætte op og tage ned hver gang vi øver - det er en væsentlig fordel for os.

1337?

1541!

På DIKU har vi et par forskellige sociale grupper som f.eks. Spiltirdag, RKG, Revyen og Kantinen. Deltog I selv i nogen sociale grupper udover bandet, da I studerede her?

Ja. Vi mødtes jo på DIKU og det var især i kraft af revygruppen og ruskursusgruppen det skete. Omend et mere korrekt diagram nok går noget i stil med:

( RKG + revy ) -> revyintro -> hybris/NEMESIS -> PPOT

Jesper og Martin var begge aktive i kantineforeningen og har begge været formand (på forskellige tidspunkter). Alle har været med i revyen som skuespillere, sangere, i revybandet, som revybosser (Theo, Martin og Uffe), instruktør (Theo, Uffe og André) og så videre.

Alle på nær Jesper har været instruktorer på forskellige fag, men han har så til gengæld arbejdet i edb-afdelingen :)

Under jeres egen studietid, hvad vil i så kategorisere som de mest positive og negative features ved instituttet?

Det fantastiske ved DIKU var miljøet i den store hyggelige bygning. Det var et sted man altid kunne være sikker på at finde liv, selv sent om natten og sågar juleaften eller nytårsnat. (Har vi hørt!)

Folk hang ud især for at skrive deres rapportopgaver og andet godt, men det skete jo også forholdsvis ofte at det udviklede sig til spontane fester eller nøgenløb rundt på instituttet.

DIKU har en fin tradition for at alle snakker med alle på tværs af årgange; her kan en professor fint få sig en sludder med en førsteårsstuderende. På andre studier går man meget op i hvilke semester der studeres på og der kommunikeres ikke så meget på tværs der.

Mht. negative ting er det måske mest oplagt at pege på den udvikling DIKU er gået støt imod siden oprettelsen af IT-højskolen...

Hvad gør I, hvis I løber tør for 8-bit tracks?

Vi kan ikke løbe tør for 8-bit tracks. Hvis vi skulle lære samtlige numre, og det tog i snit 1 time at indøve et nummer, så ville det stadig tage os i omegnen af 81 år at lære dem alle med vores nuværende øveplan. Hvis alle bandmedlemmer altså kan hver eneste onsdag fra nu af og aldrig aflyser. Og det ville så ikke efterlade plads til at øve allerede kendte numre endsige spille koncerter eller indspille CDer.

Hvordan er jeres udvikling på den internationale front?

Som altid. Godt spredt og sporadisk, men engageret og på et niveau hvor vi til stadighed får sære opgaver i udlandet. Sidste år havde vi fornøjelsen af at spille både i England og Norge og havde nogle gevaldigt hyggelige rock'n'roll-stars-on-tour agtige oplevelser ud af det.

Forventer I eller prøver I målbevidst på at opnå et større gennembrud herhjemme med bandet? Det lader til, at I allerede har en engageret, dog lidt geografisk spredt fan-gruppe, som er tæt knyttet sammen af computerspils-nostalagi. Er sådan en kultur til stede eller under udvikling i Danmark?

Vi gør ikke noget aktivt for at opnå et internationalt gennembrud, men det ville da ikke gøre noget hvis det skete :)

Vi er ét af mange bands i genren, hvor vi har mest fokus på "Commodore 64"-computeren plus det løse. Så der er masser af folk, der synes godt om retro-computerspilsmusik. Fanskaren er næppe tiltagende i størrelse, selvom det er svært at sige. Som med alle andre nostalgiske ting, så må man jo nok sande at antallet af fans er konstant faldende.

Vores holdning har altid været at vi spiller det her musik og har det sjovt med det og hvis andre synes det er skægt, så er det bare en bonus. Så, vi ser hvor det bærer os hen. Foreløbig har det givet os nogen rigtig sjove oplevelser (koncerter i udlande, opvarmning for Mew i KB Hallen og Roskilde Festivallen f.eks)