Hvad skal vi med DIKU?

[Neden for mit indlæg på en diskussion på Version2 om DIKU; se http://www.version2.dk/artikel/9602-hvad-skal-vi-med-diku]

Re: Hvad skal vi med DIKU?
af Fritz Henglein, 21. januar 2009 13:35

Datalogikandidater fra DIKU betales de højeste lønninger inden for it -- de er f.eks. langt bedre betalt (omkring 7.000 kr./md i gennemsnittet) end civilingeniører (Berlingskes Nyhedsmagasin, 28.4.2006, baseret på data fra Danamarks Statistik).
Det er derfor nærmest uvirkeligt, at der kan opstå spørgsmålet, om dataloger "kan bruges til noget". Læger fra Aarhus eller revisorer fra CBS, de to grupper som tjener mere end datalogkandidater fra DIKU, kan heller ikke automatisk bruges til alt---en læge som sundhedsplejerske, en revisor som virksomhedsopstarter? Måske, måske ikke. Men der er vel alligevel ikke nogen, som diskuterer, om de kan bruges til noget.

Det interessante er altså, at spørgsmålet overhovedet kan dukke op, og det gør det bestemt ikke første gang. (Mon der dog der er en vis selvdynamik i det?) Jeg tror, det skyldes to hovedårsager:

(a) Der er en forventing til DIKU om at levere kandidater med andre faglige profiler end hvad dataloger nu er uddannet til. Det skyldes delvist nok, at der ikke er nogen klart udmeldt kompetenceprofil (påpeget af Danmarks Evalueringsinstituttet, 2006), og at der er mange interessenter, som har forhåbninger eller forventninger om, at uddannelsen ændres i deres retning.
En efterspurgt ny profil eller uddannelse er f.eks. velfunderet softwareudvikling til de store softwareudviklingshuse eller i applikationsudviklingsafdelinger, hvor der produceres informationssystemer (f.eks. banker). Det er en mulig ny uddannelse, der drøftes i forbindelse med det igangværende reformarbejde af kandidatuddannelsen i datalogi. (Bemærk i øvrigt at DIKU er involveret i en halv dusin it-uddannelser.)

(b) Nogle studerende, som har prøvet sig med datalogiuddannelsen, har haft en frustrerende oplevelse, der er svært at glemme. Bacheloruddannelsen i datalogi, som giver automatisk adgang til kandidatuddannelsen, er åben for alle med studenterbevis og matematik på A-niveau (før 2005 endda kun B-niveau). Det er i kontrast til de fleste andre højtdoterede uddannelser. Disse har som regel adgangsbegrænsning. Den gensidigt frustrerende pris ved denne "mulighed for alle" er frafald, som nok opleves som nederlag i mange tilfælde. Bemærk at "optag alle"-politiken har i alle årende været på insisteren af Det naturvidenskabelige Fakultet, som også har normeret optagelseskapaciteten (per videnskabelig medarbdejder) på datalogi en del højere end andre uddannelser med samme undervisningstakster. Til trods for det er det lykkedes instituttet i alle disse år at have en konsistent høj produktion af undervisningsindtægter (altså: antal af studerende som består eksamen -- frafald er ikke medregnet), faktisk den højeste per videnskabelig medarbejder på hele Fakultetet. Men det betyder lang fra, at der ikke er nogen, som bekymrer sig om dem, der falder fra. Men det er lidt som at skulle fange bolde, hvoraf de fleste er blevet kastet op i luften af andre.

Aftagerne har givet DIKU nærmest påbud om at fortsætte med at levere den højeste faglighed inden for det felt, der hedder på Amerikansk 'computer science' (aftagerseminar, dec. 2008). At omstrukturere kandidatuddannelsen i datalogi til en masseuddannelse er derfor heller ikke nogen mulighed, selvom det ellers ville være økonomisk (i henhold til taksametersystemet) fordelagtigt. Det ville så heller ikke løse "giv mig hvad netop jeg/min virksomhed/min branche ønsker mig fra DIKU" problemet.

Så komplementerende det end måtte være at stå over for mange forventninger og kritikker (som ofte går ud på det samme) om at producere mere og bedre af det, netop vedkommende ønsker sig, så vanskeligt ser opgaven ud for DIKU lige nu. I henhold til KUs og Det naturvidenskabelige Fakultets budgettering og prioritering går DIKU fra 26 videnskabelige medarbejdere til 20 inden for en måned. Og det, selvom Fakultetet i forvejen bruger kun en brøkdel af det Fakultetet på Aarhus Universitet (hvis dekan er i øvrigt datalog) eller hvad Aalborg Universitet bruger på it-uddannelser og forskning.

Personligt hilser jeg velkommen, at studerende søger hen, hvor de finder den udfordring, der matcher deres interesser og evner bedst muligt, i indlandet eller udlandet: fysik på Niels Bohr Instituttet, datalogi på Aalborg, software development på ITU, computer science på Carnegie Mellon University, informationsteknologi på DTU eller datalogi på DIKU, etc. DIKU satser på at skabe et udfordrende, spændende miljø med betydelige muligheder for faglig udvikling og personlig indflydelse på studiet og som helst vil være et skridt for langt inde i den aktuelle internationale forskning i kandidatuddannelsen i datalogi end at afkapsle den fra forskningnen for at øge throughput. At det er svært ikke at blive ramt af at velbetalt job efterfølgende, vil forhåbentligt ikke afskrække nogen fra at vælge datalogi (computer science) som deres personlige udfordring.

Fritz