user warning: Got error 28 from storage engine query: SELECT DISTINCT t.* FROM drupal_term_node r INNER JOIN drupal_term_data t ON r.tid = t.tid INNER JOIN drupal_vocabulary v ON t.vid = v.vid LEFT JOIN drupal_forum_access fa ON t.tid = fa.tid LEFT JOIN drupal_acl acl_fa ON acl_fa.name = t.tid AND acl_fa.module = 'forum_access' LEFT JOIN drupal_acl_user aclu_fa ON aclu_fa.acl_id = acl_fa.acl_id AND aclu_fa.uid = 0 WHERE ((fa.grant_view >= 1 AND fa.rid IN (1)) OR fa.tid IS NULL OR aclu_fa.uid = 0) AND ( r.vid = 10175 )ORDER BY v.weight, t.weight, t.name in /var/www/dikutal.dk/modules/taxonomy/taxonomy.module on line 632.

Labitat er et hackerspace - et sted hvor man kan udfolde sig hvis man har hobbyinteresser inden for elektronik, computere, naturvidenskab og tilhørende teknologi. Labitat har sine lokaler i en kælderlejlighed på Frederiksberg, meget tæt ved søerne. Jeg var på besøg hos dem for noget tid siden, primært med henblik på at skrive denne artikel.

Som datalogistuderende virker Labitat på en underligmåde bekendt fra første trin ind af døren. Alt er drevet og bygget af medlemmerne selv. Som eksempel har de et betalingssystem til sodavand og øl der tilsvarer [[Kantinens]] Amanda. Her betaler man også med et kort, men det er dog lidt mere avanceret, da man scanner sine varer med en monteret stregkodelæser.

Jeg blev vist rundt af Peter Forsberg (ptrf), her fra DIKU, som er med i Labitats bestyrelse.

Rundtur i Labitat

Yderdøren til Labitat er vogtet af en elektronisklås, der åbnes med et magnetkort. Det er selvfølgelig også hjemmebygget og selve adgangskontrollen sker på en Arduino der er koblet på nettet, så man kan ændre sin pinkode til døren.

Bag døren gemmer sig en række forskellige værksteder, indrettet til forskellige formål. Det første værksted der ligger lige ved indgangen er til det grove arbejde. Her finder man et sjevseapparat, høvlebænk en stander-boremaskine, samt andre større redskaber. Det er "Room 8 - Dirty room" på figuren ovenfor.

Længere inde finder man køkkenet (Room 2 - Food lab) som også er Labitats opholdsrum. Her er der sofaer og et stort spisebord, der også kan bruges som arbejdsplads så længe der ikke skal spises. Rundt om bordet er reoler med et mindre bibliotek af tekniske bøger som er doneret til Labitat. Denne tirsdag blev der lavet en risret, som man kunne være med til at spise mod cirka 25 kr. præcis som vi kender det fra vores egne fællesspisninger på DIKU. Jeg havde dog spist hjemmefra, så jeg kodede lidt mens de andre fik mad.


Fotograf: kuro_dk
All rights reserved.

Længst inde findes det største rum (Room 4), her er massere af arbejdsplads til sine projekter og der er maskiner til fremstilling af egne printplader mv. Der er desværre ikke så mange igang med noget denne aften.


Fotograf: kuro_dk
All rights reserved.

RepRap-rummet

Et af projekterne hos Labitat har så meget aktivitet at det har fået sit helt eget værksted. En RepRap er en 3D-printer der kan reproducere de fleste af sine egne dele. 3D printeren kan fremstille en model i hårdplastik, som man har lavet i et CAD program på computeren. Den virker ved at lægge et tyndt lag plastik af gangen oven på hinanden ind til den ønskede figur er opnået.

Da jeg var på besøg var der to personer i gang med at bygge hver deres RepRap, men de er ikke de eneste der bygger dem i Labitat. Der var flere halvfærdige RepRaps rundt i lokalet. Eftersigende skulle det heller ikke være helt billigt at fremstille dem, det koster nogle tusinde kroner at erhverve alle delene og så skal man også investerer mange timer i at få det hele samlet.

Her er en video der forklarer hvordan den virker fra sidste års Open Source Days.

Labitat er også til stede ved Open Source Days i år, som er nu på lørdag. Se nedenfor.

Andre Projekter

Der er gang i mange forskellige projekter i Labitat. Det er meget inspirerende bare at være på besøg, da alle har en masse idéer. Udover at være inspirerende kan man også lære en masse, da folk kommer med meget forskellige baggrund har alle noget viden de kan dele ud af. Her er et par af de projekter der blev snakket om den aften jeg var på besøg

MetallicaRap

Udover RepRaps er der også et meget spændende og noget større projekt igang - de er nogle stykker der gerne vil bygge en 3D-printer der kan printe metalobjekter, en "MetallicaRap". Idéen er her at hvert lag skal lægges ved først at fordele metal støv ud over pladen. Dette støv opvarmes så til lige under smeltepunktet og en elektron kanon bruges så til at lave den sidste opvarmning så metalstøvet smelter de få steder hvor det skal blive liggende. Det overskydende metalstøv fjernes og et nyt lag kan lægges.

Projektet er ikke så langt endnu, men de ved at de kommer til at få problemer med at metallet smelter forskelligt og derfor laver mindre "bjerge" nogle steder. De har derfor behov for at opdage når det ikke går godt, så der kan korrigeres ved de næste lag. Dette vil de gøre ved hjælp af billedanalyse, som kan opdage hvor der er forhøjninger og fordybninger.

Hvis man vil se en tilsvarende maskine i aktion, så besøg:
http://www.arcam.com/technology/ebm-process.aspx, de har en video der
viser hvordan deres maskine arbejder:
http://www.arcam.com/CommonResources/Files/www.arcam.com/Video/Technolog...

Animusic i levende live

For nogle år siden blev denne video sendt rundt på nettet:

En af Labitat-medlemmerne arbejder på at konstruere en maskine der på samme måde kan spille musik ved at skyde bolde ud på nogle strenge. Boldene der bruges samler han fra gamle computermus. Så har du en gammel kuglemus liggende vil han sikkert blive glad for donationen. Selve affyringen laver han med en serie af elektromagneter der går i et rør rundt om kuglen. Elektromagneterne skal så times så kuglen bliver skudt af sted.

Open Source Days

I følge Open Source Days 2011 bloggen på Version 2, har Labitat I år fået deres helt eget lokale til Open Source Days. Så hvis du vil opleve dem I levende live, så duk op på lørdag. Læs mere om Open Source Days her: http://opensourcedays.org/

Læs mere

Hvis det vagte interesse, så synes jeg helt klart du skal tage forbi Labitats lokaler. Tirsdage er der hvor der sker mest dernede og onsdage er der kode-aften, men der er for det meste også folk resten af ugens dage. Hvis man ikke kommer en tirsdag vil det nok være smart at aftale at mødes med en af medlemmerne dernede, men tirsdag kan man bare dukke op hvis man har lyst til at se hvad der sker. Adressen er H.C. Ørstedsvej 5 og indgangen er ned af en trappe fra gaden (man skal ikke ind i opgangen).

Labitats hjemmeside finder du på labitat.dk og på deres wiki kan du læse meget mere om alle deres projekter. Til mange af projekterne mangler de folk der kan kode, da der er et flertal hvor det er elektronikken der er hobbyen. F.eks. mangler de folk med forstand på billedegenkendelse til MetallicaRap projektet.


Fotograf: kuro_dk
All rights reserved.